AHCON by PASQUIN P102 er en kompakt, luft hydraulisk service donkraft udviklet til intensiv og mobil brug. Den korte positioneringsstang gør den ideel til servicebiler og mobildækservice, uden at gå på kompromis med ydeevne eller driftssikkerhed. Donkraften leveres inkl. 2 forlængere: 50 mm og 100 mm, som kan stables oven på hinanden, så du kan tilpasse løftehøjden til opgaven. Produceret i Italien med fokus på kvalitet, holdbarhed og lang levetid.
AHCON by PASQUIN
– Premium donkrafte til professionelt brug
AHCON by PASQUIN er FLEX1ONE’s serie af lufthydrauliske donkrafte, udviklet i samarbejde med Pasquin i Italien.
Donkraftene produceres med fokus på robuste materialer, præcis forarbejdning og høj kvalitet – egenskaber der er afgørende, når udstyret bruges dagligt i professionelle værksteder.
Serien er målrettet truck‑, landbrugs‑ og entreprenørværksteder samt mobildækservice, hvor stabilitet og lang levetid er et krav, ikke et ønske.
DERFOR SKAL DU VÆLGE AHCON BY PASQUIN
- Produceret i Italien med fokus på kvalitet og holdbarhed
- Konstrueret til intensiv, daglig brug
- Stabil og præcis gennem hele løftet
- Forskellige base‑typer tilpasset adgang eller stabilitet
- Lagerførte modeller i Danmark
AHCON by PASQUIN er et oplagt valg for værksteder, der vil have donkrafte, som fungerer i praksis – og som kan serviceres hurtigt, når det er nødvendigt.
UDVIKLET TIL KRÆVENDE VÆRKSTEDSBRUG
AHCON by PASQUIN‑donkrafte er bygget til intensiv og kontinuerlig anvendelse.
Konstruktionen er gennemtænkt til praksis: fra kompakte service‑modeller, der er nemme at håndtere i hverdagen, til narrow base‑donkrafte, der giver bedre adgang til svært tilgængelige løftepunkter, og wide base‑modeller, hvor maksimal stabilitet er i fokus ved tunge løft.
Serien dækker samtidig donkrafte til både lave og høje køretøjer, så løsningen kan tilpasses den konkrete opgave på værkstedet.