LIFTE TIL MANGE FORSKELLIGE TYPER KØRETØJER

Autohuset Laursen i Hedensted er et multimærke-værksted, hvor målet er at kunne servicere og reparere et bredt udvalg af forskellige biler.

Derfor er værkstedet udstyret med lifte af forskellig konstruktion og løftekapacitet.

I december 2022 havde vi den store glæde at levere følgende lifte til værkstedet:

  • 1 stk. 2-søjlet lift særligt beregnet til løft af el-biler
  • 1 stk. 2-søjlet lift til løft af gængse personbiler
  • 1 stk. 2-søjlet lift med en løftekapacitet og konstruktion, som kan håndtere varebiler
  • 1 stk. 2-stemplet inground lift med særligt fleksible løftepaneler

Vi har desuden udstyret værkstedet med FLEXLINE værkstedsinventar, som er opstillet som 4 arbejdsstationer - og en kompressor fra italienske Balma.

2-søjlet autolift fra FLEX1ONE

SANS FOR DETALJERNE

Når man træder ind hos Autohuset Laursen kan man hurtigt konstatere, at der i høj grad er kælet for detaljerne.

Væggene er malet i afstemte lysegrå og mørkegrå farver, som giver værkstedet et meget strømlinet look. Gulvenes flotte overflade giver prikken over i'et til det komplette indtryk.

Værkstedet er samtidig ryddeligt - og man får indtrykket, at ordentlighed er et vigtigt parameter for indehaveren.

Og netop denne strømlinede helhed er et af de elementer, som mange værksteder er meget opmærksomme på at kunne tilbyde deres kunder. For kunder tiltrækkes - om man vil det eller ej - af rene linjer og pæne rammer.

Og det får man i høj grad ved et besøg hos Autohuset Laursen.

SE LIFTENE HER

SÆRLIG PLADS TIL FOTO-SHOOT 

Autohuset beskæftiger sig ikke kun med reparation og service af biler.

Salg af biler fylder også en del af aktiviteterne - og for at kunne tage flotte billeder af de biler, som sættes til salg - så er der indrettet et særligt område til skydning af billeder.

Og naturligvis med navn og logo malet flot på væggen - så dette er meget synligt på de salgsmæssige billeder, som skal bruges på diverse online medier.

God detalje, der letter hverdagen - og samtidig tilfører en høj kvalitet til billederne.

Autolifte fra FLEX1ONE
Autolifte fra FLEX1ONE

SMART MÅDE AT INSTALLERE STRØM- OG LUFT-TROMLER

At der er tænkt over de små detaljer på værkstedet understreges også af, at hver arbejdsstation rummer et FLEXLINE 7'er underskab, en stålbordplade til 2 underskabe - og både en kabel- og en lufttromle under bordpladen.

Denne detalje betyder, at tilførslen af strøm og luft altid er indenfor rækkevidde - samtidig med, at det er gemt en lille smule væk under bordpladen.

Og FLEXLINE underskabet med 7 skuffer er bare det absolut mest populære modul pga. skuffernes højde.

Løsningen er både overkommelig i pris, fuld af fleksibilitet og meget strømlinet i sit udtryk.