Glemt adgangskode

x

FLEX1ONE
FLEX1ONE A/S, LADELUNDVEJ 37-39, 6650 BRØRUP, TLF. 7615 2500, EMAIL. SALG@FLEX1ONE.DK

RO's Autocenter

RO's Autocenter ejes og drives af Niklas Kinn og Claus Dahlin.

De to overtog i januar 2013 lokalerne på Bytoften i Roskilde - og efter en grundig istandsættelse og ny-indretning, slog de dørene op til Ros Autocenter i starten af april måned 2013.

På værkstedet udføres alle former for mekanisk arbejde, hvor fejlsøgning fylder en god del. Kunderne fordeler sig både på erhverv og privat, så der er behov for både at kunne håndtere store hjul og helt almindelige hjul.

NY INDRETNING AF VÆRKSTED

I januar 2013 gik Niklas Kinn og Claus Dahlin igang med at realisere en af deres drømme: at skabe det perfekte autoværksted i de rammer, som Bytoften 9 i Roskilde bød på.

Efter en grundig brainstormning over ønskerne til værkstedets faciliteter, blev bolden kastet videre til FLEX1ONEs konstruktør, Allan Dam Lauritsen, som gik i gang med at tegne løsningen. 

De endelige beslutninger omkring indretningen faldt efter forskellige tegningsoplæg, adskillige snakke om mulighederne samt ikke mindst et besøg i FLEX1ONEs showroom i Brørup.

TOP-ØNSKE: MANGE LIFTE!
Omdrejningspunktet for indretningen var, at der skulle være plads til flest mulige autolifte - både de pladsbesparende 2-søjlede autolifte samt 2 stk 4-søjlede autolifte.

En lidt alternativ placering af liftene på skrå gav mulighed for hele 5 stk. HERRMANN 2-søjlede lifte samt 2 stk. SPACE 4-søjlede lifte.

Ønsket om antallet af lifte blev dermed en realitet.

OPBEVARING AF KUNDE-HJUL
Et andet vigtigt ønske til det nye værksted var, at der blev mulighed for at opbevare kunde-hjul.

I værkstedets ene ende er der et repos indrettet. Her står 120 sæt kunde-hjul opmagasineret på de smarte Wheel Trolleys, som både betyder, at hjulene nemt kan flyttes - og ikke mindst, at de kan løftes ned ved hjælp af en truck.

En genial udnyttelse af et rum med lavt til loftet...

KAPACITETER I LØSNINGEN:

  • 5 stk. 2-søjlede Hermann lifte
  • 1 stk. Open Front 4-søjlet lift
  • 1 stk. Open Front 4-søjlet lift med sporingsplader
  • 1 stk. 1-stemplet lift
  • John Bean 3D sporingsapparat
  • Dækskiftemaskine model SICE S45 TL
  • 120 Wheel Trolleys til opbevaring af kunders vinter- og sommerdæk placeret på et repos med lavt til loftet
  • 3 stk. Q-Line Materiale-/Kemiskabe

Værkstedet blev som vi drømte om!

Målet med det nye værksted var at få flest mulige lifte ind, at få etableret en station til sporingsarbejde samt at kunne opbevare en god portion kunde-hjul. Til at sikre en optimal udnyttelse af pladsen kom Allan fra FLEX1ONEs tegnestue på banen. Og han agerede i høj grad på vores drømme, og vejledte os til muligheder i forhold til realiteterne.

Resultatet blev et værksted, hvor der både er god plads - og ikke mindst de ting, vi har brug for. Og alt fungerer rigtig godt!

/Nicklas Kinn & Claus Dahlin

{{group.title}}

{{result.name}}

Din kurv

x


{{item.name}} x
{{info}}
RAL-farve: {{item.ralCode}}
+ {{addon.name}}
- +

{{item.total | number:2 }}


Subtotal (ekskl. moms)

{{totals.subtotal | number:2 }}



Levering

{{totals.shipping | number:2 }}



De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. Cookies er helt uskadelige, de fortæller os hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK